Sneakers er komfortable og passer ind i en casual, moderne herrestil. Hvide sneakers er ofte det bedste valg, men andre farver kan også overvejes.
Der kommer nye sneakers frem hver sæson, og indimellem er der klassikere, som vender tilbage til popularitet. Alle har deres egne favoritter, når det gælder sneakers, men det er rart at prøve nye modeller og være tidligt med, når visse sneakers bliver populære.
Her er de bedste sneakers du kan anskaffe dig i 2024.
Adidas Campus 00
Adidas Campus 00 er lige nu den mest populære sneaker fra Adidas.
I de sidste par år har det ellers være Adidas Samba, som har løbet med al opmærksomheden, og mange troede at Gazelle ville blive den næste topmodel efter Samba.
Men nej, Campus 00 har taget rollen. Det er en større sko, som både passer godt til foråret, sommeren og efteråret. Meget casual selvfølgelig, og den kommer i flere colorways.
Husk på at der er flere varianter af Campus – heriblandt 00 og 80 – men det er 00 modellen der virkelig rammer 2024-stilen godt.
Denne sneaker har et ret ungdommeligt udseende, og det er da også blandt personer mellem 15 og 30, at den er allermest populær. Men alle kan få denne sneaker til at fungere, da det jo reelt er en klassiker fra 00’erne, der nu er vendt tilbage.
Hvis du ikke er til den clunky front som Campus 00 har, og du egentlig bare ønsker at køre en forlængelse af stilen fra 2022 og 2023, så er Adidas Samba også stadig et fint valg. Handball Spezial kan være et andet fint alternativ til Campus.
Nike Dunk Low
Nike Dunk Low har været populær i nogle år, og der er der mange gode grunde til. Denne sneaker har nemlig et meget stilrent design, der passer godt til enhver casual stil. Den er fin til ferier, lange gåture, byture, lidt sport, you name it. En meget alsidig sneakermodel.
Samtidig fås den i et hav af farver. Skal du ud at have en almindelig Nike Dunk Low, så er den ikke specielt dyr, og du kan købe den på nettet med det samme. Men der er et hav af limited editions i særlige colorways, hvoraf nogle er sjældne, og her ryger prisen pludselig ryger i vejret til det 2-4 dobbelte.
Nike Dunk Low vil fortsat være et fint sneakervalg i 2024. Det er en stil, du trygt kan vælge, for den er stadig i allerhøjeste grad på mode.
New Balance (adskillige modeller)
New Balance fortsætter med at være populært i 2024, både blandt unge og blandt de der kører en klassisk far-stil.
574-modellen er klassikkeren, som du altid kan gå med. Også nu. Den er behagelig, simpel og kommer i et hav af farver.
2002R ser ud til at blive populær. Det er en fed sneaker med nogle detaljer, og så er det i øvrigt en af de mest komfortable New Balance-modeller takket være ruskind på overfladen, stødabsorberende gummisål og god plads til foden.
9060-modellen er meget populær blandt kvinder, men også acceptabel for mænd. Især hvis du generelt kører sportsstil/streetwear.
Nike Air Jordan 1 & 4
Både Air Jordan 1 og 4 er gode valg i 2024.
Det er nogle store og clunky sneakers, der er unikke, og som passer godt med brede bukser.
Air Jordan 1 er favoritten herfra, men 4’eren er også god, især hvis du vil køre retro-stil i 2024 og have en sneaker, som ikke alle går i, men som bestemt er respektabel og moderigtig.
Superga Classic 2750
Denne klassiske model fra Superga er som sådan ikke på mode.
Men det er en virkelig fed sneaker med et simpelt design, som kommer i et hav af farver, og som generelt bare er ufattelig nem at matche med ethvert casual outfit.
Den hvide model er den mest klassiske, men skoenes yderside er lavet af bomuld og bliver ekstra let snavset. Vedligehold betyder derfor rigtigt meget.
Heldigvis kan du få Superga Classic 2750 i næsten alle tænkelige farver, så vælg blot den der passer dig bedst.
—
Jeg afventer flere nyheder, modeller og releases, men indtil videre er ovenstående de mest anbefalede sneakers i 2024!