Falconeri kashmir trøjer – Anmeldelse

Falconeri har nogle af markedets billigste kashmirtrøjer. Priserne starter omkring 1.100 kroner og trøjerne kan både erhverves via Zalando og via Falconeris egen shop.

Men hvordan er kvaliteten? Den er faktisk overraskende god. Vi har testet to af deres trøjer, en almindelig crewneck kashmir sweater samt en rullekrave i kashmir. I begge tilfælde har resultatet været mere end fint.

Pris

Priserne hos Falconeri varierer, men det er generelt et af de billigste europæiske mærker på markedet.

Falconeri er et italiensk mærke, som både driver egen shop – men deres trøjer kan også findes i udvalget hos almene forhandlere, heriblandt hos Zalando og flere fysiske herretøjsbutikker rundt omkring i Europa.

De billigste kashmirtrøjer fra Falconeri koster omkring 1.100 kroner. Det er prisen hos Zalando for deres almindelige crewneck sweaters.

Vil du have en rullekravetrøje i kashmir, eller en af deres trøjer med særlige designs, så kan prisen være højere. Ofte et sted mellem 1.400 og 2.000 kroner, men stadig forholdsvis billigt for kashmir.

Kvalitet

Falconeris trøjer kommer i 100% kashmir.

Man skulle måske tro, at kvaliteten var ringe, når prisen er så langt under markedsgennemsnittet. Men jeg synes faktisk, den er ganske fin. Ikke helt på niveau med dyre mærker som Brunello Cucinelli, men uden tvivl pengene værd.

Der er meget lidt pilling, og materialet bliver blot mere behageligt over tid – som det jo også forventes af kashmir. Trøjerne bliver ikke slidt ved albuerne som det ofte er tilfældet ved billigt uld. Derfor synes jeg, at Falconeri tilbyder rigtig god kvalitet for pengene – og det er blevet mit foretrukne mærke inden for trøjer, da man får en rigtig god kombination af pris og kvalitet. Bevares, der er bedre mærker; men så skal man også betale 2-4x så meget pr. trøje, og det kan hurtigt blive dyrt, men hvis du går i striktrøjer næsten hver dag og ønsker et bredt farveudvalg.

Fit

Falconeris trøjer passer godt til de fleste. Trøjerne er meget proportionelle og hvis du får den rette størrelse, bør der ikke være nogen problemer med brystvidde, trøjelængde eller ærmelængde.

Jeg vil dog sige at trøjerne generelt er små i forhold til størrelsen. Derfor skal du altid gå én størrelse op i forhold til hvad du normalt bruger. I så fald passer Falconeris trøjer de fleste. Jeg bruger normalt M i trøjer, men måtte hos dette mærke gå op til en størrelse L – som til gengæld passer helt perfekt.

Hvad angår vedligehold, så skal trøjerne selvfølgelig ikke vaskes på høj varme. Vask dem i hånden eller vælg en skånsom og kold udvask i maskinen. Det kan de godt holde til, men kig alligevel på størrelsen, når trøjen kommer ud af maskinen og stræk ud som nødvendigt, mens trøjen endnu er våd.

Udvalg

Der er både crewnecks, v-necks og rullekraver i udvalget hos Falconeri. De almindelige kashmir trøjer isolerer ufatteligt godt trods det at de ikke er så tynde. Derfor er de mest nyttige i efteråret og om vinteren. Falconeri har nogle tyndere kashmirtrøjer der kan bruges, når det er lidt varmere.

Farveudvalget er rigtigt stort og du finder typisk +10 muligheder ved hver af deres trøjevarianter. Nogle af farverne er ‘normale’ – det vil sige navy, grå, brun, beige, osv. Mens andre er mere farverige – grøn, rød, lyseblå, etc.

Pointen er, at du kan finde trøjer inden for forskellige kategorier og i forskellige farver. Derfor er der noget for enhver smag, mens der overordnet er en god kvalitet på tværs af udvalget.

Scroll to Top