Hørskjorter er både behagelige og charmerende. De passer perfekt til sommer og varm vejr, uanset om det er hjemme i Danmark eller i udlandet. Der er dog forskel på hør, og det handler om at finde kvalitet – eller som minimum god værdi for den pris du betaler.
Her finder du anbefalinger af hørskjorter, samt en liste over de bedste butikker, der sælger hørskjorter, og hvad der karakteriserer hver af dem.
Pini Parma
Nogle af de flotteste hørskjorter finder du hos italienske Pini Parma. Dette mærke fører en klassisk italiensk stil, hvor skjorterne sidder et sted mellem slim og regular.
Farverne er meget nedtonede, men det giver faktisk et rigtigt pænt look, og det gør skjorterne nemme at kombinere med hvad end du har af bukser. Jeg synes især, at deres grønne/olivenfarvede hørskjorte er flot, men Pini Parma har adskillige fine varianter i udvalget.
Ulempen? Nok at prisen er lidt over markedsgennemsnittet. Men vil du have en kvalitetshørskjorte, og er du villig til at betale, så er Pini Parma et glimrende valg.
Uniqlo
Uniqlo har forholdsvis billige hørskjorter (400 kroner stykket) som samtidig er af glimrende kvalitet. Deres hørskjorter er lavet på 100% irsk hør, men dog syet i Asien.
Hørskjorterne hos Uniqlo kommer i et væld af farver, hvor jeg selv har erhvervet mig grøn, lilla, orange, beige og hvid. De har et standard fit, hvilket vil sige at de sidder komfortabelt på overkroppen, uden det hverken bliver for løst eller for tæt. Skjorterne er relativt store i forhold til størrelsen. Men køb din normale størrelse; i tilfælde af du ligger mellem to størrelser, så gå én ned. Jeg ligger normalt et sted mellem M og L – det varierer ud fra mærke og producent – og Uniqlos størrelse M passer perfekt i dette tilfælde.
Natalino
Natalino har flest bomuldsskjorter, mange af dem til formelt brug, men de har også et par hørskjorter i deres S/S-udvalg som kommer hvert forår.
Disse skjorter er nogle af de flotteste på markedet, og i øvrigt forholdsvis neutrale. De kommer ofte i standard skjortefarver som hvid, lyseblå og lyserød.
Prismæssigt er de højere end gennemsnittet, men klart pengene værd. Du kan spare lidt ved at købe det, der er tilbage i efteråret, da priserne på hørskjorter normalt falder, efter sommeren er forbi.
Natalinos skjorter er et fint valg, hvis du ikke ønsker noget super farverigt, men blot ønsker kvalitet og vil have en god, alsidig skjorte der eventuelt passer under en sportsjakke eller blazer af hør.
Polo Ralph Lauren
Polo Ralph Lauren har en del flot herretøj. De har ikke et decideret fokus på hør, faktisk tværtimod – de fleste af deres skjorter er lavet af bomuld. Dog er der også nogle hørskjorter i PRL’s udvalg, og de kan både erhverves via Ralph Laurens egen hjemmeside, samt via generelle online tøjbutikker som Care of Carl og Zalando.
Jeg synes dog selv, at PRL’s hørskjorter er lidt fyldigere end andre hørskjorter på markedet. Det kan både være godt og skidt. Holdbarheden er formentligt længere, selvom det er svært at vurdere, da hør generelt holder længe uanset mærket. De tykke hørskjorter kan måske også være lidt for varme, hvis du rejser sydpå og har planer om at bruge skjorten i +35 graders varme. Hjemme i Danmark, og generelt i varmt men ikke for varmt klima, er de dog perfekte.
Mango
Det spanske mærke har blandet kvalitet, når det gælder de fleste beklædningsdele. Men de gør det faktisk rigtigt godt, når det kommer til hør.
Hos Mango kan du finde et bredt udvalg af hørskjorter i forskellige farver. De har generelt et løst fit, hvilket er rart, og du finder både skjorter i 100% hør, samt skjorter der består af en hør-bomuld blanding.
Prismæssigt er Mango også yderst rimelige, da skjorterne typisk koster 400-500 kroner stykket. Det er lidt under gennemsnittet på markedet for gode hørskjorter.
Om hørskjorten
Hørskjorten er en klassiker. De mest almindelige skjortematerialer har historisk været bomuld, hør og silke. I dag er langt de fleste skjorter enten lavet af bomuld eller polyester. Hør er mindre udbredt, men dog ved at vinde lidt popularitet igen.
Fordelene ved at gå i hørskjorte er at:
- Hør er et behageligt materiale
- Hør køler; derfor godt om sommeren
- Hør er mere holdbart end bomuld
- En afslappende stil, lidt middelhavsagtig
- Ser anderledes ud end normale skjorter
Ulemperne er til gengæld at:
- Hør krøller ufatteligt meget
- Ikke egnet når det er koldt
- Begrænsede muligheder for at købe hørskjorter
Du bør altså have et strygejern eller en steamer klar hver dag, når du bruger hør. Materialet krøller nemlig meget, men det er til gengæld også noget charmerende ved det.
Når du køber hørskjorter, har du et mindre udvalg end af normale bomuldsskjorter. Ofte skal du kigge mod udlandet for at få en god hørskjorte, om end der også er nogle enkelte gode forhandlere i Danmark.
Hvornår bør man gå i hørskjorte?
Hørskjorter egner sig til sommerdage og ferier. Når du gerne vil være pænt klædt på, men samtidig vise en lidt afslappende og non-chalant stil.
Ideelle farver
Almindelige skjorter er ofte hvide og lyseblå. Når du går i hør, kan du tillade dig at være lidt mere farverig og tænke alternativt. Hvide og lyseblå hørskjorter er stadig meget pæne, men du kan godt være mere rebelsk.
Enhver farve, der passer dig, kan fungere når du går i hørskjorte. Det kan være mørkeblå eller oliven, hvis du ønsker en maskulin men lidt nedtonet stil. Det kan også være orange, lilla eller rød, hvis du virkelig vil være farverig.
Skal du have en hørskjorte på under en hørblazer eller et hørjakkesæt, så hold dig til de traditionelle farver, som man ville bære under et normalt jakkesæt.